Kære Møllepiger!
Møllemændene har lavet lidt om på deres planer vedr. månedsturneringer. Det betyder også, at der er ændringer i, hvilke dage de ønsker vores hjælp til baneservice. Vi har styr på de øvrige datoer, men mangler virkelig hjælp fra et par stykker af jer til den 29. juli.

 Golf servcevogn

Der er tale om, at du skal investere ca. 3 timer denne onsdag eftermiddag. Vi bliver altid særdeles vel modtaget derude, og mange nyder at kunne købe kolde drikke mm. på en varm sommerdag.

Opgaven er følgende:

1. Ca. 1/2 time efter at starten er gået, møder du ind
2. Der er en nøgle til buggy på nærmere bestemt sted
3. Du kontakter Anette i restauranten og får udleveret følgende:
 
Sodavand, øl, vand
Chokoladebarer
Kaffe, tevand, tebreve, mælk og sukker
Krus, teskeer, servietter, affaldsposer
Prisliste med MobilePay til restauranten
Afkrydsningsliste, så Anette kan se, hvad der er solgt
 
4.   Ca. 1 time efter gunstarten kører du modsat spilleretningen rundt, og ved passende spilstop i hver gruppe tilbydes de medbragte varer.
5.   Marker på salgslisten ud for de enkelte varer, om du har modtaget kontanter eller der er betalt med MobilePay. 
6.   Gør opmærksom på at du kommer rundt en gang mere.
7.   Hvis enkelte spillere har et specielt ønske til forplejning, må du vurdere, om det er muligt at medbringe dette til næste gang du møder dem.
8.   Hvis du løber tør for varer må du ind til Anette og supplere, ellers vil opfyldning være passende efter første runde.
9.   Anden runde køres efter opfyldning.
10. Efter anden runde afleveres de resterende varer til Anette sammen med salgslisten.
11. Buggy parkeres og sættes til ladning - nøgle afleveres i ProShoppen, turneringsrummet eller i kontorets brevsprække

I alt ca. 3 timers hyggeligt arbejde, hvor du får mange glade smil.

Tilmelding foretages via GolfBox i marts måned - Møllepigernes baneservice for mændene

Tilmelding er udelukkende relevant for den 29. juli.

En fuldstændig liste over, hvem som har tjansen hvilke dage, bliver lagt op her på hjemmesiden.

 Både Møllemændene og vi takker for hjælpen!
De bedste hilsner
Møllepigeudvalget