Midsommermatch i går, tirsdag den 16. juni 2020. Vi var lidt tidligt ude i år, med Møllepigernes midsommermatch, da det jo er Skt. Hans aften på næste tirsdag. Og vi ville jo ikke risikere at flere af jer ikke havde mulighed for at deltage, fordi I havde andre planer. Det var nok en klog beslutning; i hvert fald var der endnu engang fantastisk opbakning til dagens match. Hele 60 Møllepiger deltog.

IMG 2944

Selve matchen blev spillet med kast, så alle SKULLE bruge et kast på hvert hul. Det gjorde det ikke umiddelbart lettere, men scores var nu alligevel noget højere end hvad vi ser normalt. På de forskellige borde blev der efterfølgende talt meget om evnerne til at kaste – eller manglen på samme. Mange var enige om, at det at kaste med sådan en lille bold, ikke er helt let. Snakken bar dog i høj grad præg af at alle havde hygget sig på banen.

Vejret – ja, det skal jo nævnes 😉 – var endnu engang med os.  Man kan vel sige, at der var skiftende skydække mens vi spillede, og da vi bagefter sad i gården og spiste, var der blikstille med fuld sol. Intet mindre end fantastisk.

Der blev spillet i 2 rækker – og der var præmier til de 3 bedste i hver række. De lækre præmier var sponsoreret af dagens hovedsponsor, Fodterapeut Britt Yndal fra Lynge. Desværre kom Bilhuset Allerød ikke til at sponsorere et gavekort på 3000,- for en hole-in-one på hul 17. Men mon ikke det kommer?

B-rækken:

  1. præmie: Birgit Reichhardt (62 points)
  2. præmie: Anette Grøndahl (56 points)
  3. præmie: Liselotte Jensen (55 points)

 B 1

A-rækken:

  1. præmie: Bodil Buhl Halling (56 points)
  2. præmie: Annie Braagaard (54 points)
  3. præmie: Mette Boll (54 points)

Tættest på flaget 11 og A1

Sponsor Britt Yndal havde lavet nogle lækre gavepakker til vinderne. 1. præmierne var et gavekort til en fodbehandling + forskellige, lækre fodplejeprodukter, 2 præmierne var specielle sokker og fodplejeprodukter. 3. præmierne fik også skøn pleje til fødderne.

Stort tillykke til vinderne!

Tættest på flaget var Viveca Sten-Knudsen (hul 6), Bodil Buhl Halling (hul 11) og Karen Stentoft (hul 17). De fik alle en smuk blomst.

Tak for endnu en vidunderlig eftermiddag og aften.

Der er flere billeder på Møllepigernes Facebookside.

Næste gunstart er den 28. juli, hvor alle spiller fra tee 52. HUSK at vi har langt flere slag den dag – og på nogle af hullerne føles det næsten som at spille en helt ny bane. Kom endelig og vær med!

Den 11. august har vi åben damedag, så inviter gerne allerede nu en veninde til at komme og spille med om de flotte præmier. Vi spiller pink ball, så udover at spille alm. stableford, er der også en holdmatch, hvilket jo i den grad medvirker til spændingen.

Nyd endelig resten af den skønne danske sommer.

De bedste hilsner

Møllepigeudvalget